| Matthew Williamson for H&M 06-05-2009 Kl. 17:15 Lørdag oprandt dagen endelig! Efter egentlig relativ kort ventetid, men for mig afsindigt lange dage kunne jeg afhente min pakke. Jeg har været så heldig at få fingre i disse eftertragtede produkter fra kollektionen, der jo desværre udkommer i et noget begrænset oplag: ![]() Den flotteste påfuglekjole med sequinærmer og et vildt print. Jeg har iøvrigt set Nicky Hilton og Katy Perry i den samme (for promo?), se herunder. Måske kommer der også snart et billede af mig i den :P ![]() Jeg fik endda neglet ikke bare én, men TO af dette pragteksemplar: ![]() Den superlækre læderclutch i flotte blå/grønne farver. Den er foret med blå satin og det var bare yummi at stikke hænderne ned i for første gang! Den ene fik jeg afhændet i løbet af minutter og hun er iøvrigt lige så begejstret for den som mig. Billedet yder nu ikke tasken retfærdighed, påfuglefjeren i forgyldt metal er fyldt med similisten i lilla, grønne og blå nuancer og det ser vildt godt ud når lyset reflekteres deri. Desuden er der en kæde i så man kan vælge at bruge den som skuldertasker hvis man har lyst. Til min egen store overraskelse fik jeg også tilsendt halskæden fra kollektionen. ![]() Igen yder billedet ikke retfærdighed, men smykket matcher det på tasken. Jeg opdagede først for en måneds tid siden, helt tilfældigt at Matthew Williamsons kollektion for H&M ville komme i visse butikker 23. april. Egentlig ville jeg ikke købe noget, men så for sjov på kollektionen og faldt pladask for kjolen og derefter også tasken. Da aftenen hvor kollektionen kom i handel havde jeg tilfældigvis tid til at undersøge - for sjov- om jeg skulle være så heldig i det mindste at have muligheden for at købe kjolen ELLER tasken. Der gik vel ca. to sekunder fra jeg gik i gang med at undersøge den sag til jeg havde sat mig godt og grundigt på to tasker (som så var ens, duh) og en kjole. Den mørkeblå nederdel med glimmer jeg havde kig på var desværre revet væk lige så hurtigt som kjolen og tasken og derfor nåede jeg ikke at få fat i den, da den ikke var min første prioritet. Nåh men det jeg ville sige med indlægget her var egentlig bare SUK hvor er jeg glad for mine MW ting og neeeeej hvor er de flotte :o) |